Lovprisning til Allah, vi takker Ham, anråber om Hans tilgivelse og opsøger Hans hjælp og vejledning. Vi søger tilflugt hos Allah mod vore egoers ondskab og dårlige gerninger. Den, som Allah vejleder, vil ingen kunne vildlede, og den, som Han vildleder, vil ingen vejleder have. Jeg bevidner, at der ingen anden guddom end Allah er, Den Ene uden partner, og Den som ingen lige, rival eller opponent har. Jeg bevidner, at vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Hans skabning og sendebud samt Hans udkårede blandt Hans skabninger og elskede. Ham, som Allah sendte som en nåde for verdenerne samt en vejleder, der forkyndte glædelige varsler og advarsler. Han har viderebragt budskabet, gennemført hvad han blev betroet, rådgivet nationen samt ført i Allahs navn en sand kamp. Må Allah skænke ham på vores vegne den bedste belønning, af hvad Han har belønnet nogen blandt Sine profeter.
Herre Allah, hæv rangen af vor mester Muhammad og af vor mester Muhammads efterslægt og ledsagere, ligesom Du hævede rangen af vor mester Ibraahiim og af vor mester Ibraahiims efterslægt og ledsagere og velsign vor mester Muhammad og vor mester Muhammads efterslægt og ledsagere ligesom du velsignede vor mester Ibraahiim og vor mester Ibraahiims efterslægt og ledsagere, thi Du er Den Ophøjede, der fortjener al pris.
Allah Den Ophøjede siger i Sin ædle Bog:
يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُواْ كُتِبَ عَلَيْكُمُ الصِّيَامُ كَمَا كُتِبَ عَلَى الَّذِينَ مِن قَبْلِكُمْ لَعَلَّكُمْ تَتَّقُونَ
hvilket betyder: ”I rettroende, det er jer foreskrevet at faste, som det var foreskrevet nationerne før jer, så I må opnå retskaffenhed derved” [Surat Al-Baqarah, vers 183].
Kære troende, at faste den velsignede Ramadan måned er en mægtig tilbedelse, som Allah kendetegnede med nogle karakteristika, heriblandt er, hvad der er fremkommet i den udtalelse, der er berettet af An-Nasaa´iy, om at Allahs sendebud, må Allah hæve hans rang, sagde: ”En hvilken som helst god handling, som mennesket udfører, bliver forøget tifold og op til syvhundrede gange. Allah, være ophøjet, sagde: ”Undtagen fasten, for den er for Mig, og Jeg vil belønne for den med så mange gange, Jeg vil. Denne (den fastende) holder sig fra mad, drikke og lyster for Mig”. Visselig er fasten et skjold. Den fastende har to glæder, en glæde når denne bryder sin faste, og en glæde når denne modtager Sin Herres belønning. Lugten fra den fastendes mund er renere og er mere velduftende for Allah end musk”. Så lyt godt efter, kære troende, til hvad vi skal nævne med Allahs vilje, verdnernes Herre, om fastens regler.
At faste måneden Ramadan er en stadfæstet forpligtelse via Qur´an, as-sunnah samt muslimske lærdes konsensus, og dens forpligtelse er almenkendt i religionen, dvs. er kendt af både den lærde og den uvidende på lige fod, således vil den, der benægter dens forpligtelse, være vantro, medmindre man er en ny-konvertit eller er opvokset på en egn, der er langt væk fra de vidende, hvorved man ikke fik modtaget dommen om dens forpligtelse. Derimod vil den, der holder sig fra fasten i Ramadan uden en gyldig lovmæssig grund, mens man tror på dens forpligtelse, ikke begå vantro, men vil være en storsyndig og denne er pålagt at afvikle fasten for de dage man holdt sig fra at faste.
Kære troende, der undtages fra forpligtelsen af at faste Ramadan den som ikke kan udholde den enten pga. alderdom eller en sygdom, for hvilken man ikke forventes helbredt. Ej heller er det pålagt den menstruerende kvinde og kvinden som er i efterfødselsblødningsperioden at udføre fasten under denne tilstand, men disse er pålagt at afvikle fasten for de dage, som de forsømte at faste af disse grunde.
Det er tilladt at udelade fasten i Ramadan i anledningen af rejse dog med visse betingelser. Heriblandt at man skal være på rejse ved at passere bygrænsen inden daggrys indtrædelse, men hvis ens rejse påbegyndes efter indtrædelse af daggryet, så kan man ikke udelade fasten pga. rejse på denne dag. Endvidere er det tilladt at udelade fasten for den syge, der møder et uudholdeligt besvær, dog er denne pålagt at afvikle fasten for det forsømte.
Fastens pligter, kære trosfæller, er to; hensigten og afholdelse fra hvad der afbryder fasten.
Hensigtens hjemsted er hjertet, således er det ikke en betingelse at ytre den med tungen. Endvidere skal den fastsættes, dvs. man skal udføre den natten før fastedagen inden daggry samt præcisere hensigten om, at den er en del af Ramadan. Så hvis du er blevet sikker på solnedgangs indtrædelse, og du udfører en hensigt om at faste den efterfølgende dag, da vil denne hensigt være fyldestgørende, og det vil ikke skade at spise eller drikke efter udførelse af denne hensigt og inden daggry oprinder. Det er påkrævet, ifølge shaafi^iy retsskolen, at fastsætte hensigten om at faste den efterfølgende dag for hver eneste dag i Ramadan, således er det ikke fyldestgørende at udføre en hensigt om at faste hele måneden ved månedens start.
Desuden er det en pligt at afholde sig fra samtlige af fastens afbrydelser, dvs. mad, drikke samt indførsel af en substans, selv når der er tale om små partikler såsom røg fra en cigaret, ind i hovedet eller kroppens hulrum og lignende gennem en åben indgang såsom munden, næsen, den ydre kønsdel eller endetarmen. Således konstateres der, at indsprøjtning i endetarmen afbryder fasten, derimod er indsprøjtning i årerne eller musklerne ikke afbrydende af fasten, da de ikke er åbne indgange.
Tiden for afholdelse fra fastens afbrydelser er fra daggry til solnedgang. Den, der spiser eller drikker i forglemmelse, på trods af det er meget, vil ikke afbryde sin faste selv under den frivillige faste, idet der er fremkommet i en autentisk udtalelse, der er berettet af Muslim, at Allahs sendebud, må Allah hæve hans rang, sagde: ”Lad den fastende, der spiser eller drikker i forglemmelse, fuldføre sin faste, da det er Allah, der bespiste denne og gav denne drikke”.
Blandt hvad der afbryder fasten er også fremprovokeret opkastning, så den der forsætligt kaster op ved at stikke fingeren i munden afbryder sin faste, derimod er ufrivilligt opkast ikke afbrydende af fasten, så længe man ikke sluger noget af det.
Endvidere er blandt det, der afbryder fasten, sindssygdom selv i et øjeblik og ligeså bevidstløshed, der varer hele dagen. Bliver man derimod bevidstløs en del af dagen, da vil det ikke ugyldiggøre ens faste. Ej heller afbrydes fasten ved søvn, selv hvis det skulle vare hele dagen lang.
Fasten afbrydes også ved at udføre samleje forsætligt, og mens man husker, at man faster, således er den, der gør dette, pålagt at holde sig fra samtlige af fastens afbrydelser resten af dagen, afvikle fasten for denne dag straks efter ^Id samt indfri en soning (Kaaffarah), hvilken er at frigive en muslimsk slave, er man ikke i stand til det, da at faste to sammenhængende måneder, er man ej heller i stand til det, da at bespise tres trængende.
Blandt hvad der også afbryder fasten er frafald, dvs. vantro efter antagelse af Islam uanset om dette vantro var ved udtalelse, såsom at bande ad Allah, ved en handling såsom at betræde Qur´an-bogen bevidst eller ved en trosretning såsom at tro, at Allah er et legeme, der ligner skabningerne. I så fald vil fasten fra denne ikke være godkendt, idet tilbedelse ikke er gyldig fra en vantro. Så den, der ringeagter Allah selv i spøg eller i vrede, er ikke muslim. Ligeså er den, der sammenligner Allah med Hans skabninger, ej heller muslim, og den, der begår noget af det førnævnte i Ramadan, bryder sin faste og er pålagt at vende tilbage til Islam ved at udtale trosbekendelsen: ”Jeg bevidner at der ingen anden guddom end Allah er og bevidner at Muhammad er Allahs sendebud” samt at afvikle fasten for den dag straks efter ^Id.
Herre Allah, lad ikke vor tab og ulykke angå vor religion, Du verdnernes Herre. Herre Allah, Vi beder Dig om Din kærlighed og kærlighed fra de, der elsker Dig samt om gerninger, der bringer os Din kærlighed, Herre Allah, lad Din kærlighed være mere elskværdig for os end vore egoer, familier samt koldt vand, og let for os fasten og tilbringelse af natten med frivillige bønner, viden samt udøvelse deraf for vor mester Muhammads høje rang og ære for Dig.
Allah ved bedst.