Lovprisning til Allah og atter lovprisning til Allah. Lovprisning til Allah for alle Hans æresgaver, de af dem, som vi er bekendt med samt de af dem, som vi ikke er bekendt med, lig med antallet af alle Hans skabninger, de af dem som vi er bekendt med samt de af dem, som vi ikke er bekendt med. Jeg bevidner, at der ingen anden guddom end Allah er, Den Ene, Den Udelelige, Den Mageløse og Den Uafhængige, som hverken avler eller er avlet, og som ingen lige har. Prist er Min Herre og hævet over at have nogen lige eller kongruent. Hævet er Han over ophør og tilintetgørelse, intet er Ham lig, og intet ligner Ham, og jeg bevidner, at vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning og sendebud. Herre Allah, hæv rangen af vor mester Muhammad, menneskenes mester og grunden til stammerne Rabii^ah og Mudars stolthed samt af hans efterslægt og ledsagere ved hver nats fremkomst og udgang og ved hvert morgenlys´ frembrud og forsvinden.
Allah Den Ophøjede siger i Sin ædle Bog:
يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا تُوبُوا إِلَى اللَّهِ تَوْبَةً نَّصُوحًا عَسَىٰ رَبُّكُمْ أَن يُكَفِّرَ عَنكُمْ سَيِّئَاتِكُمْ وَيُدْخِلَكُمْ جَنَّاتٍ تَجْرِي مِن تَحْتِهَا الْأَنْهَارُ يَوْمَ لَا يُخْزِي اللَّهُ النَّبِيَّ وَالَّذِينَ آمَنُوا مَعَهُ نُورُهُمْ يَسْعَىٰ بَيْنَ أَيْدِيهِمْ وَبِأَيْمَانِهِمْ يَقُولُونَ رَبَّنَا أَتْمِمْ لَنَا نُورَنَا وَاغْفِرْ لَنَا إِنَّكَ عَلَىٰ كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ
hvilket betyder: ”I troende, henvend jer til Allah med en oprigtig anger, så at jeres Herre bortfjerner jeres synder og lader jer indtræde i haver, gennem hvilke floder strømmer på en dag, hvor Allah ikke vil beskæmme profeten ej heller de troende. Deres lys vil ile foran dem og på deres højre side. De vil sige: ”Vorherre, fuldend vort lys og tilgiv os, thi Du har magt over alting”” [Surat At-tahriim, vers 8].
Kære brødre og søstre - For nogle dage siden, tog vi afsked med den beærede måned Ramadan, måneden for godhed, velsignelse, anger og lydighedshandlinger. Efter afskeden med angerens måned, hold da fast ved anger, og efter afskeden med måneden for lydighedshandlinger, hold da fast ved lydighed.
Vore kære, Thaabit Al-Bunaaniy var en af efterfølgernes imamer og en topfigur i hvad angår viden og handling. Det er blevet berettet, at han plejede at recitere koran dagligt og faste året rundt. Han plejede at sige: ”Jeg anstrengte mig med udførelse af bøn i tyve år og fandt nydelse deri i de efterfølgende tyve år”.
Det er blevet berettet om den mand som bisatte Thaabit dvs. lagde ham i graven, at han sagde: ”Ved Allah, det var mig, der bisatte Thaabit Al-Bunaaniy, og da vi var færdige med at lægge fliserne over ham, faldt der en flise, og da så jeg ham bede i sin grav. Jeg sagde til min medhjælper: ”Ser du det?” Han sagde: ”Vær stille!”. Da vi var færdige med at fylde jord i graven og havde fuldført begravelsen, gik vi til hans datter og spurgte hende: ”Hvad gjorde Thaabit? Hvilke handlinger udførte han i sit liv?” Hun sagde: ”Hvad så I da?” Vi fortalte hende om hvad vi så. Hun sagde: ”Han tilbragte halvtreds år med at bede om natten, og ved nattens ende plejede han at sige i sin bøn: ”Herre Allah, hvis Du forærer nogen udførelse af bøn i graven, da forær mig det”, og Allah ville da ikke afvise en sådan bøn””, berettet af Abu Nu^aym i bogen Hilyat Al-Awliyaa´.
Denne retskafne mand holdt sig fast i udførelsen af frivillige bønner. I halvtreds år udførte han frivillige bønner og bad Allah om at skænke ham æren af at bede i graven, og da forærede Allah ham det. Nogle mennesker er, nu om dage, yderst skødesløse med udførelse af den pligtige bøn. Nogle deraf beder kun i Ramadan og holder sig fra bønnen derefter, vi søger tilflugt hos Allah fra det. Allahs sendebud, må Allah hæve hans rang, så på natten for sin natlige rejse og himmelfart nogle mennesker, hvis hoveder smadredes og vendte derefter tilbage som de var, og da sagde Gabriel, må Allah beære ham: ”Disse er dem, der er for dovne til at udføre bøn”.
Kære muslim, det er blot nogle timer eller minutter eller endnu færre, vi vil gennemgå førend vi ender i graven. Mon ikke den kloge er den, som stiller sig selv til regnskab og arbejder for, hvad der er efter døden? Sandt er det, ved Allah. Mon ikke den kloge og fornuftige er den, som stiller sig selv til regnskab i dette nærværende liv, inden denne stilles til regnskab i det hinsides? Jo ved Allah. Skødesløshed er ikke til nogen nytte, og de jordiske goder er ringe og kortvarige.
Hvor mægtig er den retskafne skabnings glæde over, hvad denne har udført af gode handlinger i Ramadan, og hvor mægtig er dennes fastholdelse derved efter Ramadan, det være sig at afholde sig fra talen, som Allah ikke er tilfreds med, at afstå fra hvad Allah har forbudt eller at holde sig fast til lydighed over for Allah i form af bøn, faste eller tilegnelse af viden.
Kære broder og søster, hold fast ved at overvære undervisningsforsamlinger efter Ramadan, og stop ikke med at lytte til godhed, idet Allahs sendebud, må Allah hæve hans rang, sagde: ”Ingen troende mættes af at lytte til godhed, indtil denne havner i paradis”.
Kære troende, under visse tidspunkter vil man være blandt de skødesløse, men så vågner man og henvender sig til angerens sti. Vejen til anger er åben, så længe sjælen ikke når strubehovedet, dvs. inden dødssukket, inden solen opstår i vest og så længe man ikke har set dødens engel; ^Azraail.
Fryd være over den, som henvender sig til Allah med en oprigtig anger, idet sandt er glæden over ^Eidul-fitr mægtig og stor, men glæden er mægtigere, når den retskafne, rene, gode og fromme troende ser i sin handlingsskrift, hvad der glæder denne, imedens andre lider tab og destruktion. Derimod vil denne være blandt de troende, der vil være på tronstole over for hinanden, drikkende af paradisets ikke-berusende vin, spisende af dets mad samt træffe verdnernes mester; Muhammad, må Allah hæve hans rang.
Herre Allah, vi beder Dig om at skænke os kærlighed til Dig, kærlighed til hvem end der elsker Dig samt handlen, der fører til Din kærlighed. Herre Allah, lad vor kærlighed til Dig være mere elskværdig for os end vore selv, vore familier samt det kolde vand.
Allah ved bedst.