En lektion, der blev givet af Shaykh Nizaar Ibn Rachiid Al-Halabiy, må Allah være nådig med ham. Lektionen var givet i Beirut og omhandler en redegørelse for at paradiset er fredens hus. Den blev hørt af Shaykh Nabil Ibn Muhammad Ash-Shariif og Shaykh Samir Ibn Saami Al-Qaadiy. Han, må Allah være nådig med ham, sagde:
Lovprisning til Allah, verdnernes Herre, og må Allah ophøje rangen af vor mester Muhammad og af hans gode og rene efterslægt og ledsagere. Og må Allah beskytte hans nation mod det, han frygtede for den. Allah, være ophøjet, sagde:
Allah, være ophøjet, sagde:
يَا عِبَادِ لَا خَوْفٌ عَلَيْكُمُ الْيَوْمَ وَلَا أَنتُمْ تَحْزَنُونَ ﴿68﴾ الَّذِينَ آمَنُوا بِآيَاتِنَا وَكَانُوا مُسْلِمِينَ ﴿69﴾ ادْخُلُوا الْجَنَّةَ أَنتُمْ وَأَزْوَاجُكُمْ تُحْبَرُونَ ﴿70﴾ يُطَافُ عَلَيْهِم بِصِحَافٍ مِّن ذَهَبٍ وَأَكْوَابٍ وَفِيهَا مَا تَشْتَهِيهِ الْأَنفُسُ وَتَلَذُّ الْأَعْيُنُ وَأَنتُمْ فِيهَا خَالِدُونَ ﴿71﴾ وَتِلْكَ الْجَنَّةُ الَّتِي أُورِثْتُمُوهَا بِمَا كُنتُمْ تَعْمَلُونَ ﴿72﴾
Hvilket betyder: “O Mine skabninger, i dag skal der ikke være nogen frygt for Jer, ej heller skal I sørge (68) I som var troende på Vores vers og var muslimer (69) Træd lykkeligt ind i paradiset med jeres ægtefæller (70) Blandt dem skal guldbakker og bægre gå på omgang, og i det skal der være alt det, som sjælene måtte begære og øjnene frydes ved. I skal foreviges deri (71) Dette er haven, som I får modtaget i arv for det, som I har udøvet (72) ” [Surat Az-Zukhruf, vers 68-72].
Det er blevet berettet af Ibn Mas^oud, må Allah være beære ham, at han sagde, at profeten må Allah hæve hans rang, sagde:
إنِّي لأَعْلَمُ آخِرَ أهْلِ النَّارِ خُرُوجًا مِنْها، وآخِرَ أهْلِ الجَنَّةِ دُخُولًا الجَنَّةَ، رَجُلٌ يَخْرُجُ مِنَ النَّارِ حَبْوًا، فيَقولُ اللَّهُ تَبارَكَ وتَعالَى له: اذْهَبْ فادْخُلِ الجَنَّةَ، فَيَأْتِيها فيُخَيَّلُ إلَيْهِ أنَّها مَلْأَى، فَيَرْجِعُ فيَقولُ: يا رَبِّ، وجَدْتُها مَلْأَى، فيَقولُ اللَّهُ تَبارَكَ وتَعالَى له: اذْهَبْ فادْخُلِ الجَنَّةَ، قالَ: فَيَأْتِيها، فيُخَيَّلُ إلَيْهِ أنَّها مَلْأَى، فَيَرْجِعُ فيَقولُ: يا رَبِّ، وجَدْتُها مَلْأَى، فيَقولُ اللَّهُ له: اذْهَبْ فادْخُلِ الجَنَّةَ، فإنَّ لكَ مِثْلَ الدُّنْيا وعَشَرَةَ أمْثالِها، أوْ إنَّ لكَ عَشَرَةَ أمْثالِ الدُّنْيا
Det forstås fra denne udtalelse, at mennesker har forskellige rang i paradiset. Man skal også tro på, at der i paradiset er en sanselig lyksalighed. Dvs. en virkelig sanset og fysisk lyksalighed. I det er der fysiske, virkelige drikke samt floder af ren honning, mælk og vand, hvis smag ikke forandrer sig med tidens løb. Derudover er der også deri floder af vin, der ikke er ligesom jordens vin, således tilslører den ikke forstanden og er heller ikke uren ”nadjis”. Den troende vil få en højde, der svarer til profeten Adams højde, må Allah hæve hans rang. Enhver af paradisets folk vil være i en alder af treogtredve år, men uden skæg, og det gælder selv profeterne. Hvis man har nogle familiemedlemmer, vil man kunne se dem i paradiset, når man ønsker det. De af ens familiemedlemmer, der derimod døde som vantro, ønsker man ikke at se. Selv hvis det var éns far eller mor.
Ydermere findes der ingen ugifte i paradiset, selv drengen der døde samme dag, han blev født i, indtræder paradiset og bliver gift derinde. Allah bortgifter kvinderne i paradiset med hvem Han vil. Dette er ikke i frygt for hor, men det er derimod en lyksalighed, som Allah skænker dem. Det er fremkommet, at martyren bliver gift med 72 af Al-hour Al-^ein.
Det er også fremkommet, at der tilkommer den troende i paradiset, et telt af en hul perle, hvis højde er 60 mil, hvori hans hustruer opholder sig. Personens hustruer vil forblive hans i al evighed. Al-hour Al-^ein er nogle af de skabninger, der er i paradiset. Allah skænker dem til den Han vil af paradisets folk. De besidder enorm elegance og skønhed, til en grad, at hvis den ene af dem viser sig til jorden, da vil hun fylde hvad der er mellem øst og vest af sin gode duft.
Da profeten, må Allah hæve hans rang, var i de høje himle under himmelfarten kiggede han inde i paradiset og så Al-hour Al-^ein. Englen Djibriil bad profeten om at hilse på dem med ord, så sagde de til ham: ”Vi er gode og smukke kvinder, der er ægtefæller for nogle beærede folk”. I paradiset så profeten også Al-Wildaan Al-Mukhalladoun, som er nogle af Allahs skabninger, der hverken er mennesker, engle eller djin. Allah skabte dem uden mor og uden far. De ligner uberørte perler, og er til for at tjene paradisets folk. Det mindste, som en af paradisets folk kan have af Al-Wildaan Al-Mukhalladoun, er 10.000 med en guldbakke i den ene hånd og en sølvbakke i den anden hånd.
Endvidere er der i paradiset intet af det, som egoet frastødes af, således findes der ikke menstruation, urin, afføring eller sved der giver anledning til snavs, men derimod dufter deres sved af musk.
Så snart paradisets folk indtræder i paradis og stabiliserer sig deri, vil de høre en engel kalde og sige: ”I paradisfolk, I vil leve og aldrig dø, I vil være unge og aldrig ældes, I vil være raske og aldrig blive syge og I vil lyksaliggøres og aldrig sørge”. De vil være i en lyksalighed, der hele tiden fornyer sig, og aldrig slutter. Enhver frugt, som den troende plukker i paradiset, vil erstattes med en ny frugt. Frugten er på størrelse med en krukke, og træstammerne i paradiset er af guld. Når den troende ser en fugl, og får lyst til at spise den, falder den foran sig grillet, hvis denne vil have den grillet. Dette sker uden anstrengelse fra denne. Efter han spiser den færdigt, vil knoglerne påføres kød, hud og fjer. Fuglen vil derefter få liv og flyve igen.
Hvad angår den, der tror på Allahs Ènehed, være ophøjet, afholder sig fra synderne, samt udfører forpligtelserne, vil denne uden forudgående straf indtræde i paradis, hvor den evige og uophørlige lyksalighed er.
Denne person vil få en større lyksalighed, end hvad Allah og profeten har informeret os om. En lyksalighed som ingen andre end Allah kender til, hvilket er stadfæstet i Qudsiy- udtalelsen, der er berettet af Abu Hurairah, hvor han sagde, at profeten sagde:
قال الله عز وجل أعددت لعبادي الصالحين ما لا عين رأت، ولا أذن سمعت، ولا خطر على قلب بشر
Hvilket betyder: “Allah, være ophøjet, sagde noget som betyder: Jeg har beredt for Mine retskafne skabninger det, som intet øje har set, intet øre har hørt om, og intet menneskesind har forestillet sig”. Abu Huraryrah, må Allah beære ham, sagde dernæst: ”læs om I vil Allahs udtalelse:
فَلا تَعْلَمُ نَفْسٌ مَا أُخْفِيَ لَهُمْ مِنْ قُرَّةِ أَعْيُنٍ جَزَاءً بِمَا كَانُوا يَعْمَلُونَ
Hvilket betyder: ”Således kender intet ego hvad der er skjult for dem af øjenlyst, som belønning for hvad de har udøvet” [Surat As-Sadjdah, vers 17].
Ræsonner min muslimsk bror over paradisets folks tilstand, og over hvad Allah har privilegeret dem af uophørlig og vedvarende lyksalighed. Deres skinnende ansigter stråler af lyksalighed og de får noget (ikke-berusende) vin at drikke. De sidder på høje stole af røde rubiner, og har telte af hvide perler. De vil læne sig på ophøjede sæder. De har gode og skønne kvinder af Al-hour Al-^ein, som om de var rubiner og perler. Er der mon nogen, der smøger ærmerne op for paradiset?
Bør vi så ikke arbejde til vores næste liv ved at forsyne os med et godt forråd, og at konkurrere om lydighed og godhed. Allah, være ophøjet, sagde:
سَابِقُوا إِلَىٰ مَغْفِرَةٍ مِّن رَّبِّكُمْ
Hvilket betyder: "Skynd jer at søge Guds tilgivelse” [Surat Al-Hadiid, vers 21]. Desuden sagde Allah, være ophøjet:
وَفِي ذَٰلِكَ فَلْيَتَنَافَسِ الْمُتَنَافِسُونَ
Hvilket betyder: “Derom skal de konkurrerende konkurrere” [Surat Al-Mutaffifiin, vers 26].
Besynderligt nok er det, at nogle mennesker konkurrerer om det forgængelige opholdssted og ikke forbereder sig til regnskabet i det vedvarende opholdssted. Allahs sendebud, må Allah hæve hans rang, sagde:
أوَّلُ زمرةٍ تَلِجُ الجنَّةَ صورَتُهم على صورةِ القمرِ ليلةَ البدرِ لا يَبصقونَ ولا يتمَخَّطونَ ولا يتغوَّطونَ ، آنيتُهُم فيها الذَّهبُ ، وأمشاطُهُم منَ الذَّهبِ والفضَّةِ ، ومَجامرُهُم منَ الأَلُوَّةِ ، ورشحُهُمُ المسكُ ، ولِكُلِّ واحدٍ منهم زوجتانِ يُرَى مخُّ سوقِهِما مِن وراءِ اللَّحمِ منَ الحُسنِ لا اختلافَ بينَهُم ولا تباغضَ ، قلوبُهُم قلبُ رجلٍ واحدٍ ، يسبِّحونَ اللَّهَ بُكْرةً وعشيًّا
Hvilket betyder: “Den første gruppe, der indtræder i paradis vil have et udseende, der minder om fuldmånen. Deri vil de hverken spytte, have snot eller afføring. Deres bestik og drikkeredskaber er med guld. Deres kamme er af guld og sølv. De bruger røgelse af agartræ og deres sved dufter af musk. Enhver af dem har mindst to hustruer, hvis knoglemarv kan ses igennem deres hud- af skønhed. Der er ingen uenighed eller afsky mellem dem. Deres hjerter er som én enkelt persons hjerte. De lovpriser Allah om morgenen og om aftenen”, berettet af Al-Bukhaariy og Muslim.
O Allah, vi beder Dig om lade os dø med følgende bekendelse værende i god behold: der er ingen anden guddom end Allah, Muhammad er Allahs sendebud. Lad os være blandt paradisets folk, med Din gavmildhed, Du er Den allernådigste.
Afsluttet, og Allah ved bedst