Dette er et oplæg afholdt i Beirut af den hadith-lærde, den fiqh-kyndige shaykh, ^Abdullah Ibn Muhammad Al-^Abdariyy, må Allah være nådig med ham, omhandlende en redegørelse for at universet består af substanser og egenskaber, og at Allah ikke ligner nogen eller noget fra dette univers. Denne lektion blev påhørt af shaykh Nabiil Ibn Muhammad Ash-Shariif, shaykh Samiir Ibn Saamii Al-Qaadiy, shaykh, shaykh Jamiil Ibn Muhammad Haliim, shaykh Muhammad Ibn Mustafa al-Bakriyy og shaykh ^Abdul Razzaaq Ibn Muhammad Ash-Shariif. Han, må Allah være ham nådig, sagde:
Lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre og må Allah ophøje rangen af vor mester Muhammad, samt af hans rene og fromme efterslægt og ledsagere, og må Allah beskytte hans nation mod det, han frygtede for den.
Dette univers består af substanser (hajm) og egenskaber (^arad). Substanser (ahdjaam), kan enten betegnes som atomer/bestanddele (djawhar) eller substanser. (En hajm, altså substans, er det som kan eksistere selvstændigt, mens en ^arad, altså egenskab, ikke kan eksistere selvstændigt, men sammenføjes til den substans, den beskriver.) Sagt med andre ord, består universet udelukkende af enten substanser eller egenskaber for disse substanser. Alle skabninger tilhører disse to typer, enten en substans eller en egenskab for en substans.
Substanser, uanset om de er håndgribelige eller uhåndgribelige, betegnes som substanser eller afgrænsede mængder. Alt hvad der har en mængde er afgrænset. Alt, der har en mængde, om det var håndgribeligt eller uhåndgribeligt, kaldes jawhar (bestanddel), idet legemer/substanser er opbygget af atomer, og de udelelige atomer jawhar fard udgør legemets grundenheder. Jawhar fard er den mindste bestanddel som andre atomer kan knyttes til. Mængdemæssigt er en substans afgrænset, dvs. den har en mængde, hvad enten den var håndgribelig (kathiif) eller uhåndgribelig (latiif). Det håndgribelige er hvad, der kan gribes med hånden såsom mennesker, sten eller træer, mens det, som ikke kan gribes med hånden, kaldes uhåndgribeligt. Lys er en uhåndgribelig substans, da det ikke kan gribes med hånden.
Solens lys er uhåndgribeligt, men selve solen er en håndgribelig substans. En substans, uanset om den er håndgribelig eller uhåndgribelig, betegnes, ifølge monoteismelærdes terminologier, som en mængde. Ifølge dem er en mængde ikke tingenes antal, nej, for alt, der har en størrelse (substans), er en mængde. Et sennepsfrø har en mængde, solen har en mængde og tronen har også en mængde. Dette er hvad angår de håndgribelige legemer, og hvad angår de uhåndgribelige legemer, så har lyset, uanset hvor spredt det var, en mængde. Solens, elpærens og stearinlysets lys har hver og især en mængde; altså en uhåndgribelig, begrænset størrelse.
Allah, være ophøjet, er hævet over at være en mængde, idet en mængde har en materiel størrelse dvs. et mål. En mængde har brug for én, der specificeret den med akkurat den mængde. Et sennepsfrø har brug for én, der har specificeret det med den lille størrelse, som det har. Ligeså har det, der er mindre end frøet, også brug for én, der har specificeret dets størrelse og skabt det.
Der findes også legemer, som er mindre end sennepsfrøet, og det er f.eks. de bittesmå støvpartikler, der hvirvler rundt i luften, og som ses, når solen trænger ind i et mørkt rum gennem f.eks. et vindue. Dette er det mindste legeme, der sædvanligvis kan ses med det blotte øje. Sådan en lille partikel har brug for én, der har skabt den med den størrelse, den har. Solen har også brug for én, der har skabt den med den størrelse, den har, og det samme er gældende for mennesket, for forstandsmæssigt er det muligt, at solen skulle være større eller mindre end den i virkeligheden er. Det er også muligt, at solen kunne have været nede, men i stedet er den oppe.
Da det er forstandsmæssigt umuligt, at en mængde eller substans skulle have skabt sig selv med akkurat den størrelse, som denne har, er det umuligt for Allah at være et legeme eller en mængde. Havde Allah været en mængde, da ville Han have haft brug for hvad, samtlige legemer har brug for.
Og Allah, være ophøjet, ved bedst.