Dette er et oplæg afholdt af den hadith-lærde shaykh ^Abdullah Ibn Muhammad Al-^Abdariyy, må Allah være nådig med ham, den 9. af måneden djumaadal Al-uwla i året 1398 e.e., omhandlende en redegørelse for dydigheden af god moral og udholdenhed over for menneskenes skade samt en fremstilling af nyindførelse og kategoriseringen deraf til den gode og den dårlige type. Denne lektion blev påhørt af shaykh Samiir Ibn Saamii Al-Qaadiy og shaykh Nabiil Ibn Muhammad Ash-Shariif. Han, må Allah være ham nådig, sagde:
Lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og må Allah ophøje rangen af vor mester Muhammad og af hans rene og hæderlige efterslægt og ledsagere, og må Allah beskytte hans nation mod det, han frygtede for den.
Allah, være ophøjet, åbenbarede i Sin ædle bog Sin udtalelse:
خُذِ الْعَفْوَ وَأْمُرْ بِالْعُرْفِ وَأَعْرِضْ عَنِ الْجَاهِلِينَ
Hvilket betyder: ”Vær imødekommende over for tilgivelse, påbyd godhed og vend dig fra de uvidende” [Surat Al-A^raaf, vers 199]. Udtalelsen ”Påbyd godhed”, omfatter alt, hvad Allah, være ophøjet, har forpligtet, dvs. samtlige religiøse forpligtelser. ”Og vend dig fra de uvidende” er en befaling fra Allah, være ophøje, om at ignorere de uvidende, dvs. vende sig bort fra deres vås, og dette var Allahs sendebuds etik.
Al-Bukhariy berettede om ^Aaishah, må Allah beære hende, at hun sagde i beskrivelsen af Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang: ”Hans moral var koran(s) (vejledning)”, berettet af Al-Bukhaariy. Betydningen er, at den, der vil være bekendt med Allahs sendebuds etikker, bedes læse koran og forstå den ret.
Blandt de etikker, som koran fremførte, er at befale til det gode og forbyde det onde, at udvise overbærenhed mod skade dvs. udholde skade, der måtte komme fra andre samt at afholde sig fra at forvolde andre skade. Det er blevet berettet af Abu Bakr Al-Khallaal i hans bog ”Makaarim Al-Akhlaaq”, at profeten, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Jeg boede imellem de to værste naboer; ^Uqbah Ibn Abi Mu^it og Abi Lahab, de plejede at smide hvad der udskilles fra mennesker på mit dørtrin”. Dvs. at han, må Allah ophøje hans rang, plejede at udholde deres skade, til trods for, at han var den absolut modigste skabning. Han fik tildelt fyrre mænds kropsstyrke, men trods det hørte tilgivelse og forladelse til hans skikke.
Dog er det, der berettes af nogle mennesker om, at nogle jøder plejede at smide affald på Allahs sendebuds dørtrin, og at han en dag, da han ikke kunne finde noget deraf, spurgte efter dem, ren løgn og pure opspind opdigt og har intet grundlag i bøgerne inden for den hæderlige sunnah.
Og ligesom tilgivelse var en kutyme for Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, var tålmodighed en norm for ham og udholdenhed mod skade fra andre et handlingsmønster for ham, og han havde ydermere opfordret sin nation mange gange til tilgivelse, tålmodighed og udholdenhed mod skade. Han, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Intet er tungere i vægten dvs. vægten på dommedagen, hvorpå menneskenes handlinger bliver vejet end god moral”, berettet af Abu Dawoud.
God moral, kære troende, omfatter at udholde skade fra andre, at holde sig fra at skade andre samt at udøve godgørenhed. Dvs.at den troende gør godt mod både den, der gør godt mod ham samt mod den der ikke gør.
Vi er blevet belært en udtalelse i Ibn Hibbaans samling via ^Abdullaah Ibn ^Omar, at han berettede om profeten, at han, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Den stærke er ikke den der overvinder folk, men det er den, der overvinder sit ego”. Der er jo ikke nogen bedre etikker end profetens, må Allah ophøje hans rang. Vi beder Allah om at gengælde ham, på vegne af hans nation, med den bedste belønning, Han har gengældt nogen blandt Sine profeter. Det er jo klart, at det at tilvænne egoet til at kunne udvise overbærenhed mod skaden fra andre er et middel til opnåelse af de høje statusser, og det er meget nyttigt i hvad angår folks kontakt til og samvær med hinanden, da den, der behersker sit ego ved vrede, vil kunne frelse sig selv mod mangfoldige destruerende konsekvenser.
Desuden er det blevet formidlet til os i At-Tirmidhiys samling via en autentisk beretterkæde, at Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Den, der undertrykker en vrede, mens denne magter at handle på den, vil af Allah skænkes mulighed for at udvælge sig så mange af al-hour al-^ein, som denne vil”. Der er mange mennesker, som ikke hører til dem, der udfører mange frivillige bønner eller faste, men hvis status på dommedag vil modsvare statussen fra dem, der faster om dagen og tilbringer nat med bøn og som ikke pryder sig med god moral. Derved vil den, der konsekvent udfører forpligtelserne og afstår fra synderne, være blandt de bedste af Allahs skabninger, selv når denne ikke er så flittig med at udføre ønskværdige, frivillige handlinger. Få gode handlinger, der stemmer overens med Allahs sendebud lovgivning er bedre end at udføre mange deraf, når disse afviger fra det, som Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, kom med.
Vi er blevet belært en ”Mursal” udtalelse via Al-Hasan Al-Bisriy, at Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”lidt gøren inden for sunah er bedre end megen gøren inden for bid^ah (kætteri)”. Betydningen er, at hvis man udfører få gode handlinger, der stemmer overens med hvad Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, kom med, er det bedre end flittigt at udføre billedmæssigt mange gode handlinger, uden at være omhyggelig med at disse skal være samstemmende med hvad Allahs sendebud, kom med.
Meningen med bid^ah (nyindførelse) i denne samt lignende sammenhænge, er bid^ah, der er i kontrast til Skriften, As-Sunnah, konsensussen samt beretninger fra ledsagerne. De, der kan afsondre mellem dårlige bid^ah og hvad der ikke er dårlige bid^ah, er de kompetente, robuste lærde fra Ahl As-sunnah der er meget funderet i religionslære. Med de kundskaber, de fik skænket af Allah samt den indsigt de har i Allahs bog og Hans profets sunnah, der står mål med hvad Allahs sendebuds ledsagere og de der retmæssigt fulgte dem, forstod, kan disse afsondre imellem den gode og den dårlige bid^ah. De, der ikke kan opnå disse kompetencer, er pålagt at følge efter disse retledede imamer, idet det, som disse lærde billiger og anser samstemmende med Allahs sendebuds lovgivning, kan denne tage til sig, mens det, som de ikke billiger, skal denne støde fra sig.
Den Muttalibiy, Qurayshiy imam, Muhammad Ibn Idris Ash-Shaafi^iy, må Allah beære ham, sagde: ”Nyindførelser er af to typer, prisværdige og misbilligede. Den misbilligede nyindførelse er det, der strider imod Koran, Sunnah, muslimske lærdes konsensus eller autentiske beretninger, mens det der ikke viger derfra, ikke er en misbilliget nyindførelse”, berettet af Imam Al-Bayhaqiy i bogen ”Manaaqib Ash-Shaafi^iy”.
Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, har gjort det lovligt for videns folk fra hans nation at indføre hvad end de finder samstemmende med Allahs bog og Hans profet sunnah. Han, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Den, der indfører en god nyindførelse i Islam, får belønning for den og belønning fra dem, som udøver den efter ham, uden at belønningen for disse formindskes, og den, som indfører en fornyelse af vildledning, bærer synden for den og synderne fra dem, som udøver den efter ham, uden at synderne for disse formindskes”, berettet af Imam Muslim og andre.
Så alt, som de lærde fra sandhedens folk; fra Ahl As-Sunnah wal Djamaa^ah, der er bekendt med den specifikke, den generelle, den absolutte, den betingede, den afløsende og den aflyste, anser for kunne stå mål med Allahs lovgivning indgår i profetens udtalelse: ”Den, der indfører en god nyindførelse i Islam, får belønning for den”. Mens den, der er inkompetent i religionslæren og som ikke har tjek på forskellen mellem den generelle og den specifikke, og som lader sin tunge løbe løbsk, vil sætte sig selv i fare.
Blandt de gode nyindførelser er, at der blev tilføjet en anden adhaan ved fredagsbønnen. Dette har ^Othmaan Ibn ^Affaan gjort, som det er berettet af Al-Bukhaariy. Denne praksis fandtes ikke i profetens æra og ej heller i Abu Bakrs eller ^Omars æra, idet der kun var én adhaan. ^Othmaan besluttede at tilføje en anden adhaan, hvilket blev billiget af ledsagerne, og ingen af dem afviste det. Dette er fortsat med at være godtagelig blandt nationen indtil vor tid.
Og Allah ved bedst