Dette er et oplæg afholdt af den fiqh-kyndige, hadith-lærde shaykh ^Abdullah Ibn Muhammad Al-^Abdariy, må Allah være nådig med ham, omhandlende en opfodring til at opsøge Ahl as-sunnahs lære, og særligt troslæren. Denne lektion blev påhørt af shaykh ^Abdur-Razzaaq Ibn Muhammad Ash- Shariif, shaykh Samiir Ibn Saamii Al-Qaadiy, shaykh Nabiil Ibn Muhammad Ash-Shariif, shaykh Jamiil Ibn Muhammad Haliim og shaykh Muhammad Ibn Mustafaa al-Bakriyy. Han, må Allah være ham nådig, sagde:
Lovprisning til Allah, verdnernes Herre. Ham tilhører gavmildheden, foræringerne og de fuldkomne lovord, og må velsignelser og hædersbevisninger fra Allah, Den Generøse og Nådige samt bønner fra de overordnede engle være over vor mester Muhammad; den ærværdigste blandt sendebuddene, samt over hans gode og rene slægt. Og må Allah beskytte hans nation, mod det, han frygtede for den.
Allah, være ophøjet, har tilskyndet Sine skabninger til at opsøge viden. Allah, være ophøjet, har i den ædle Koran åbenbaret:
وَقُل رَّبِّ زِدْنِي عِلْمًا
Hvilket betyder: ”Og sig: ”Herre Allah, skænk mig yderligere viden.”” [Surat Taahaa, vers 114]. Dette skyldes, at viden er den bedste handling. Viden om Allah og viden om Allahs sendebud og viden om Hans religions anliggender er den bedste viden. Viden om Allah og om Hans sendebud udgør grundlaget for religionen. Troen er ugyldig foruden disse. Således vil den, der har det rette kendskab til Allah og til Hans sendebud, være en muslim og en troende. Denne person betegnes som muslim og betegnes som troende, og hvis denne dør med dette i behold, da vil denne bestemt indtræde paradis.
Kendskabet til Allah, være ophøjet, vil sige at tro på, at Allah eksisterer uden at ligne nogen eller noget blandt skabningerne. Vorherre, være prist, eksisterer uden at ligne skabningerne på nogen som helst måde. Alt, hvad vi ser, er en mængde; enten en stor, lille eller mellemstor mængde, der er mellem den lille og den store mængde. Mennesket har en mængde, sennepsfrøet har en mængde, bjergene har en mængde, solen har en mængde, månen har en mængde, og alle stjernerne har specifikke mængder; hver eneste stjerne har en specifik mængde. Himlene har også en mængde. Tronen har også en mængde; dens mængde er den allerstørste. Allah har ikke skabt en mængde, der er større end tronen. Havde Han dog villet, da ville Han have været i stand til at skabe et større legeme end den. Men Han har ikke villet skabe en mængde, der er større end tronen. Allah, være ophøjet, er ikke ligesådan; Han er hverken en lille mængde, en stor mængde eller en mellemstor mængde, der er mellem den lille mængde og den store mængde.
Dertil kommer at mængden eller legemet er enten håndgribelig eller uhåndgribelig. Det håndgribelige legeme er det, som kan gribes med hånden mens det uhåndgribelige legeme er det, som ikke kan gribes med hånden, såsom lys, mørke og vind. Allah, være ophøjet, ligner hverken det håndgribelige legeme eller det uhåndgribelige legeme. Håndgribelige legemer og uhåndgribelige legemer var ikke-eksisterende, inden Allah skabte dem. Derimod eksisterede Allah i al evighed uden en begyndelse. I evigheden eksisterede ingen andre end Allah. Allah eksisterede før tid, før sted og før de seks retninger – op, ned, foran, bagved, højre og venstre – og inden lyset og mørket. Han eksisterede uden at være på et sted.
Inden Allah skabte stedet, eksisterede der intet sted. Det samme gør sig gældende for de seks retninger. De eksisterede ikke før Allah skabte dem. Derfor er det helt oplagt at Allah eksisterer uden sted og retning, fordi Allah ikke forandrer sig. Allah opholder sig ikke over tronen, som eksisterer i den øvre retning, ej heller opholder Han Sig på den syvende jord, som eksisterer i den nedre retning; Allah opholder sig ikke i noget deraf.
Tronen er englenes Ka^bah. Omkring tronen findes der engle, hvis antal ikke er kendt af andre end Allah. De drejer rundt om den, ligesom de troende blandt mennesker og djinn vandrer om Kabaen, som findes i Makkah og som er muslimernes bederetning. På samme måde gælder det for de engle, som er oppe ved tronen – de har tronen som deres bederetning.
Allah, være ophøjet, opholder sig hverken over tronen eller i Kabaen, og den, der hævder, at Allah er i retningen op, altså over tronen, dvs. at Han opholder sig deri eller sidder på den, er uvidende og vantro. Denne har ingen kendskab til Allah. Det er ikke tilladt at tro på eller forestille sig, at Allah, være ophøjet, opholder Sig over tronen, som wahhabister ellers påstår.
Desuden ligner Allah, være ophøjet, ikke skabningerne på nogen som helst måde. Skabningerne er enten i bevægelse eller i stilstand, eller i bevægelse til tider og i stilstand til andre tider. Men Allah er ikke ligesådan. Han kan hverken forestilles som bevægelig eller som stille. Dette er den sande tro, og alt hvad, der modstrider dette, er vildfarelse. I Koranen findes der et vers, der lyder:
لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ وَهُوَ السَّمِيعُ البَصِيْر
[Laysa kamithlihi shay´ wa huwwas samii^ul basiir]
Hvilket betyder: ”Der er absolut intet, der er Hans lige, og Han er den Althørende og Altseende.” [Surat ash-Shuura, vers 11]. Betydningen er, at Allah ikke ligner nogen eller noget.
Den, der erhverver sig Ahl as-Sunnahs lære, erhverver sig de omtalte fundamentale grundholdninger i troen, og erhverver sig viden om det lovlige og det ulovlige samt udøver i henhold dertil og lever i denne tilstand i sin ungdom, vil Allah, være ophøjet, beære i det hinsides. Allah vil beskytte denne mod solens hede. På dommedagen vil solen være stærk. Nu om dage er solen meget fjern fra menneskenes hoveder; den er langt væk. Men under dommedagen sænker den sig og vil være nær menneskenes hoveder, med en afstand der svarer til én mil, dvs. en afstand, som man kan tilbagelægge på ca. en halv time.
Den unge muslim, der vokser op som lydig over for Allah, vil Allah under denne dag beskærmes mod solens hede. Denne vil være i tronens skygge og vil ikke udsættes for træthed eller besvær. På den anden side vil andre mennesker lide under solens hede. Den vantro vil svede på en måde at dennes sved vil strømme ud af hans krop og flyde omkring hans krop. De vantros sved vil nå dem til munden; fra fod til mund. Sved fra hver enkelt deraf vil ikke nå til de andre.
Allah vil beskytte den unge mand, der vokser op som lydig over for Allah bærende Ahl as-Sunnahs tro fra solens hede den dag. Den vantro vil grundet de lidelser, som denne undergår af solens hede, kunne dø, hvis der fandtes død i det hinsides, men denne dør ikke. Så udvis taknemmelig over for Allah, være ophøjet, for at have gjort det tilgængeligt for jer i denne tid at have mødt nogen, der lærte jer Ahl as-Sunnahs tro. Særligt fordi der i dette land findes nogen, som underviser i hvad der basalt strider mod muslimernes tro.
I nogle skoler, som hævder at være islamiske skoler, undervises der i, hvad der står i kontrast med muslimernes tro. I nogle af disse skoler afbildes gud for elever som et legeme, som synger i et træ og svajer på grenene. Den, der vokser op med sådan en tro og dør med denne, vil i det hinsides blive samlet sammen med de vantro, og ikke sammen med muslimerne. Desuden vil denne blive slæbt til de vantros opholdssted i helvedet. Dette skyldes, at denne ikke har været bekendt med Allah.
De, der vokser op i sådanne skoler, dimitterer uden at have kendskabet til Allah - undtagen dem, som Allah er nådig over for. De ender ellers som uvidende om Allah; De kender ikke deres Skaber. De forestiller sig deres Skaber som et legeme med en menneskelig form, der farer rundt mellem træerne. Ud over dette er der i deres undervisning yderligere blasfemiske udsagn; De siger: ”Allah er en gartner, der sidder under et træ, eller en politimand, der patruljerer i Beiruts stræder”. Disse vil på dommedagen blive samlet sammen med de vantro og ikke sammen med muslimerne.
Men I er blevet frelst af Allah, være ophøjet, Han har bragt til jer nogen, der lærer jer om, at Allah ikke ligner nogen eller noget, så tak Allah herfor!
Og Allah, være ophøjet, ved bedst