Dette er et oplæg afholdt af hadith-lærd, den fiqh-kyndige shaykh, Abdullah Ibn Muhammad Al-^Abdariyy må Allah være nådig med ham. Oplægget omhandler en redegørelse for den fornødne religionslære. Denne lektion blev påhørt af shaykh Nabiil Ibn Muhammad Ash-Shariif samt shaykh Jamiil Ibn Muhammad Haliim og shaykh Muhammad Ibn Mustafa al-Bakriyy og shaykh Samiir Ibn Saamii Al-Qaadiy. Han, må Allah være ham nådig, sagde:
Lovprisning til Allah, verdnernes Herre. Ham tilhører gavmildheden, æresgaverne og de fuldkomne lovord. Og må Allah hæve rangen af vor mester Muhammad og af hans efterslægt samt beskytte hans nation mod det, han frygtede for den. Endvidere har Allah, være ophøjet, sagt i Sin ædle bog i Surat at-Tahriim:
يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا قُوا أَنفُسَكُمْ وَأَهْلِيكُمْ نَارًا وَقُودُهَا النَّاسُ وَالْحِجَارَةُ
[Ya Ayyuhal ladhiina aamanuu quu anfusakum wa ahliikum naaraa
waquuduhan naasu wal hidjaarah]
Hvilket betyder: ”O rettroende! beskyt jer selv og jeres familier mod helvedets ild, hvis brænde er mennesker og sten.”[1] Dette vers påbyder de troende at beskytte sig og deres familier mod helvedets ild. Både ^Aliyy Ibn Abi Taalib, må Allah beære ham, samt den hæderlige taabi^iy (efterfølger) ^Ataa’ Ibn Abi Rabaah har fortolket dette vers.
^Aliyy Ibn Abi Taalib, må Allah beære ham, sagde herom: ”Tilegn jer selv og jeres familier viden[2]”, dvs. religionslæren. Imidlertid sagde ^Ataa’, må Allah beære ham, i denne henseende: ”Det er at du tilegner dig viden om, hvorledes du beder, hvorledes du faster, hvorledes du udfører pilgrimsfærden, hvordan du sælger og køber samt hvordan du indgår ægteskab og lader dig skille.”[3]
Grundbetydningen af vor mester ^Aliyys samt ^Ataa’ Ibn Abi Rabaahs fortolkning af dette vers er, at dersom den troende selv skaffer sig viden om religionen og viderelærer den til sin familie, så har denne beskyttet sig selv og sin familie mod helvedets ild; helvedet, hvis brænde er mennesker og sten. Dette vers bringer en advarsel og trussel til den, der udviser skødesløshed med hvad er én pålagt at tilegne sig af den fornødne religionslære, som er en pligt for enhver ansvarlig, forstandig person.
Det er pålagt mennesket at være bekendt med, hvad der sikrer rigtigheden af troen, hjertets handlinger samt rigtigheden af kropsdelenes lydighedshandlinger, det være sig bøn, faste, almisse eller pilgrimsfærd. Derudover skal man være bekendt med, hvad der er tilladt og hvad der er forbudt ift. salg og køb, hvad der er tilladt og forbudt ifm. ægteskab samt hvad der er forbudt, gyldigt og ugyldigt ved skilsmisse.
Den, der indlader sig på nogle af disse gøremål uden at tilegne sig viden, når en underviser, der kan undervise én, ellers er tilgængelig, udsætter sig selv for Allahs ild; den mægtige ild. Hvis man ikke kan finde en person i sin egen egn, der kan undervise én i denne fornødne viden, men man er bekendt med, at der findes én i et andet distrikt, der er i besiddelse af viden om disse religiøse sager, da er det ulovligt for én at forblive i sin egn og godtage for sig at være uvidende om sin religions anliggender. Derimod er man pålagt at begive sig afsted[4].
For verdslige fagkundskabers skyld rejser folk og pådrager sig endda enorme udgifter for at lære og tilegne sig disse, til trods for at målet dermed blot er bekvemmelighed i det forgængelige jordiske liv. En person kan slide og slæbe i mange år for at tilegne sig disse fagkundskaber, men så indhenter døden vedkommende inden denne overhovedet har nået at leve nogen tid med bekvemmelighed, som denne ellers havde næret håb om; Døden overrasker ham. Hvor mange mennesker er ikke blevet overrasket af døden kort tid efter, at de var vendt hjem fra deres studieophold i udlandet?
Derimod er udbyttet ved religionslære en evig salighed for at være blevet frelst fra denne ild. Allah, være ophøjet, sagde i surat Aal ^Imraan:
فَمَن زُحْزِحَ عَنِ النَّارِ وَأُدْخِلَ الْجَنَّةَ فَقَدْ فَازَ
Hvilket betyder: ”Således vil den, der bliver fjernet fra helvede og ført ind i paradis, opnå succes.” Den, som undslipper denne ild og indtræder paradis uden straf, er visselig den sejrrige; dette menneske er en vinder.
Hvad angår verdslige fagkundskaber, som folk praler med og slider og slæber for at tilegne sig i rigtige mange år, i stræben efter bekvemmelighed i det jordiske liv. Det jordiske liv som de udlever, er forgængeligt; den og den dør på et bestemt tidspunkt, og den og den dør på et tidligere tidspunkt end dennes eller på et senere tidspunkt. På den anden side er det hinsides det uophørlige ophold; Det evige liv. Så den, der forsyner sig fra dette liv, dvs. skaffer sig den del af religionslæren, som denne ikke kan undvære og som dernæst handler i overensstemmelse dermed, vil høre til de sejrrige. De som ingen frygt vil møde og som ikke vil sørge. Hverken i deres grave eller i deres efterliv; Sikkerhed uden frygt, bekvemmelighed uden træthed, liv uden død, sundhed uden sygdom. De lever et evigt liv, hvorefter ingen død forekommer, ingen sygdom, ingen elendighed, ingen trange vilkår og ingen fattigdom.
Derimod vil den, der anstrenger sig i forsøget på at tilbede Allah, være ophøjet, men udelader at indhente religionslæren, være sammenlignet med den, der laster brænde om natten; Dvs. som den, der samler brænde under en buldermørk nat for at læsse det til sit hjem. Han samler brænde uden at lægge mærke til, om det, han bærer med sig af brænde, gemmer på, hvad der kan være til skade for ham; Det være sig slange, skorpion eller andre skadelige dyr. Denne svarer til en brændehugger, der samler brænde om natten!
Sendebuddet, må Allah ophøje hans rang, har advaret os imod at udføre handlingerne billedmæssigt uden at sørge for at det er gjort rigtigt. Han sagde, må Allah ophøje hans rang:
رُبَّ قَائِمٍ لَيْسَ لَهُ مِنْ قِيامِهِ إلا السَّهَر، وَرُبَّ صَائِمٍ لَيْسَ لَهُ مِنْ صِيَامِهِ إلا الجُوْعُ والعَطَشْ
Hvilket betyder: ”Mange af dem, der beder om natten, vil ikke opnå af deres natbøn andet end vågenhed, og mange af dem, der faster, vil ikke opnå af deres faste andet end sult og tørst.”[5] Sendebuddet nævnte i denne udtalelse kun disse to, da formålet blot var at eksemplificere. Ellers findes der rigtige mange pilgrimme, som ikke høster af deres pilgrimsfærd andet end træthed og at spendere penge. Der er også mange, som umiddelbart forsøger at betale zakat. Dog er deres zakat ikke godkendt, fordi de ikke har lært om de gældende regler, der angår zakat.
Slut og Allah, være ophøjet, ved bedst
[1] Surat At-Tahriim, vers 6.
[2] Berettet af Al-Hakim i bogen Al-Mustadrak.
[3] Berettet af Al-Khatib Al-Baghdadiy i bogen Al-Faqiih wal Mutafaqqih, Al-Kutub Al-^Ilmiyyah forlag, 2. udgave 1400 e.e. (1/13).
[4] Ahmad Ibn Raslaan sagde i az-Zubad (et digterværk):
مَنْ لَـمْ يَكُنْ يَعْلَمُ ذَا فَلْيَسْأَلِ مَنْ لَـمْ يَـجِدْ مُعَلِّمًا فَلْيَرْحَلِ
Hvilket betyder:
Den der er ubekendt hermed skal spørge Den der ikke kan finde en lære må rejse
[5] Berettet af al-Bayhaqiyy i as-Sunan al-Kubraa.